Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Status i Dagli’Brugsen: To skridt frem og lidt tilbage

En omvæltning af Dagli’Brugsen i Hellested med stor hjælp fra kolleger i Strøby fik armene helt op i slutningen af sidste år, for november og december år gav dejlige, sorte tal på det lokale Brugsregnskab. For første gang i nogle år var der overskud, og det skyldtes også kundernes store opbakning efter et borgermøde i efteråret. Her kom mange gode ideer frem, og en del af dem er allerede omsat til virkelighed.

Fortrøstning men fortsat bekymring

Et af forslagene var en postkasse, hvor alle kan komme med forslag og ideer, og dem læser bestyrelsen med stor interesse, sagde formand Iben Favrbo på den nyligt afholdte generalforsamling. Det vidner om, at kunderne er engagerede og vil Brugsens udvikling. Og den opbakning er der stadig brug for, understregede formanden.

For de første måneder i 2022 har igen givet røde tal, og selvom det afspejler den generelle udvikling i dagligvarebranchen med stigende fødevarepriser, så gør det også ondt i Hellested. Der er ikke megen margin at give af, så det er fortsat vigtigt at appellere til alle borgere om at lægge deres indkøb primært i Dagli’Brugsen.

Da Hellested Brugs er en A-butik og dermed ejet af medlemmerne – altså os i Hellested og omegn – har vi mulighed for at trække på hele Coops sortiment. Så hvis der er varer, vi har lyst til at føre i Hellested, så er det absolut en mulighed.


Dialog med COOP

Bestyrelsen har udarbejdet en forretningsplan for 2021 og 2022, som der er opbakning til fra Coop. I planen er der listet initiativer, som bestyrelsen vil bruge som afsæt for at styrke økonomien og ikke mindst omsætningen i det kommende år.

Der vil blive set på istandsættelse af endnu en lejlighed i bygningen, og der vil arbejdes løbende på initiativer, der kan gøre de lokale kunder konstant opmærksomme på vigtigheden af at handle i Brugsen, sagde Iben Favrbo i sin beretning, der blev godt modtaget og ivrigt diskuteret.

Den nye bestyrelse: Iben Favrbo, Karen Sørner, Kasper Krogh Christensen, Philip Andersen (nyvalgt), Karen Secher og Troels Roland (suppleant)

0 Comments

There are no comments yet

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *