Skip to content Skip to main navigation Skip to footer

Inspirationsmøde: Hvordan kan mindre byer lave fælles varmeløsninger?

Invitation til alle borgere i Hellested – Barup – Arnøje og Tåstrup

Vi har fået en skrivelse fra kommunen ved årsskiftet om, at vi i løbet af de kommende år alle skal opvarme vores boliger med vedvarende energi og udfase den fossile brændsel: gas- og oliefyr.

I de større byer: Hårlev, Store Heddinge, Strøby Egede /Valløby  planlægger kommunen med fjernvarme, hvis borgerne ønsker det.

I landsbyerne Hellested, Barup, Arnøje og Tåstrup skal vi selv tage initiativet, hvis vi ønsker at etablere en fælles varmeforsyning til opvarmning af vores huse.

For at vi kan få mere viden om, hvordan vi kan gribe det an, holder borgerforeningen møde for alle interesserede den 23. maj i Hellested forsamlingshus kl. 19 – 21

Følgende kommer og deler deres viden og erfaringer og fortæller om mulighederne:

Anders Haurslev Rosten fra Klippinge vil fortælle om deres proces hen imod fælles varmeløsning.

Jens Andersen fra GATE 21 vil fortælle om hvilke muligheder der er for fælles varmeløsninger med termonet i mindre byer/områder. 

Johny Iversen SWECO – vil tale om lovgivning, nøgletal, mulige tekniske løsninger  og erfaringer med disse fra andre steder/projekter.

Steen Mortensen Boesdal  vil fortælle om kortlægning af varmebehov i de ca. 30 husstande i Boesdal, og hvad de videre muligheder kan være.

Efter deres oplæg vil vi:

Drøfte hvordan vi kunne tænke os at komme videre:

  • Om der er stemning for at undersøge mulighederne for nogle fælles løsninger
  • Hvilke løsninger der umiddelbart er stemning for
  • Hvem der har lyst til at indgå i en gruppe, der arbejder videre.

Mange hilsener
Hellested borgerforening

Event location